Computere, skateboards, tøj, mobiltelefoner. Listen over, hvad konfirmander bruger deres penge på, kunne blive ved. Og den gennemsnitlige konfirmand har rigeligt at gøre godt med.

Læs også: Glæd en konfirmand: Dette står højest på ønskelisten

Faktisk mellem 14.000 og 27.000 kroner. Det viste en undersøgelse foretaget af TNS Gallup på vegne af Nordea i 2016. Anne Lehmann Erichsen forbrugerøkonom i Nordea er ”ret sikker” på, at gaveregnen vil fortsætte igen i år.

Det er dog ikke nødvendigvis alle unge, som er interesseret i at skyde det halve eller hele af med det samme. For flere unge er nemlig begyndt at fatte interesse for investeringer.

Flere unge vil investere

Foreningen Unge Aktionærer kan overfor TV 2 berette, at de har oplevet en stor stigning af unge, som kommer til deres arrangementer.

- Der er fuldt booket, og det er alle typer, der møder op, fortæller investor og oplægsholder i Unge Aktionærer, Morten Bang, som tilføjer, at foreningen i dag laver mange flere arrangementer, end da han startede for to et halvt år siden.

Læs også: Fejrer blå mandag næsten uden penge

I København blev et af foreningens arrangementer udsolgt på et par dage, og selvom der kun var plads til 100, dukkede der alligevel 150 op. I Odense oplever foreningen samme tendens, hvor de i løbet af et par år har haft en fordobling af antal fremmødte.

Hvorfor investere?

Ideen med at investere er som udgangspunkt den samme for både unge og voksne, fortæller Brian Stjernholm, forbrugerøkonom på uvildige.dk.

- Det får dine penge til at vokse til en større værdi, så du engang i fremtiden kan købe meget mere for dem på grund af det afkast, dine investeringer forhåbentlig smider af sig, siger han.

Men det kan være svært at komme i gang og herefter at finde ud af, hvad man skal investere i. Især for unge.

Derfor kommer Morten Bang her med fire bud på, hvad konfirmander med fordel kan sætte deres penge i.

• Aktier
• Aktive investeringsforeninger
• Passive indeksfonde
• En konfirmandkonto

De fire typer kan sammenlignes med en trappe, hvor de øverste trin kræver mere af én end de nederste. Som grafikken nedenunder illustrerer.

1. Aktier

Når man køber en aktie i en virksomhed, betyder det, man bliver medejer, og for Morten Bang er det en rigtig fed følelse for eksempel at kunne sige, at man ejer en del af Coca Cola eller Vestas.

Men at eje aktier giver også en større forståelse for, hvordan samfundet hænger sammen med virksomhederne og økonomien, forklarer Morten Bang, som anbefaler alle, der overvejer aktier, at springe ud i det.

- Når man først er inde i det, er det ikke så krævende, som mange tror. Ens succes med aktier afhænger dog af, at man har gå-på-mod, kan være langsigtet, stædig og gider gøre sit hjemmearbejde, siger Morten Bang.

Konfirmander skal altså købe en aktie, hvis de er villige til at bruge en smule af deres fritid på at sætte sig ind i tingene, før de køber. Ligesom de skal være klar over, at der også høre en vis risiko med.

Derfor behøver aktier ikke være det første sted, man starter. I stedet kan man vælge en investering, der er lidt mere overskuelig, mens man lærer markedet at kende.

2. Aktive investeringsforeninger

I stedet for selv at skulle finde bestemte aktier og holde øje med dem, kan man gå sammen med andre i store foreninger, der kan bestå af flere 1000 aktionærer.

Alle store banker har typisk deres egne investeringsforeninger, men der findes også uafhængige investeringsforeninger, hvis eneste forretning er at investere medlemmernes penge.

- Uanset hvad, så har alle aktive investeringsforeninger folk ansat til at udvælge, hvad foreningen skal investere i. Hvilket også betyder, at man her skal betale højere gebyrer, end man skal ved aktier, fortæller Morten Bang,

En aktiv investeringsforening er altså for de konfirmander, som ikke helt vil springe ud i aktier, men som følger lidt med i økonomi eller i bestemte markeder, og derfor har en nogenlunde ide om, hvad de vil investere i.

Eller det kan være for dem, som ikke har tiden eller lysten til selv at forvalte deres egne investeringer, men som ikke har noget imod at løbe en lidt større risiko. For ligesom med aktier skal man også her være klar over, at ens investering ikke nødvendigvis vokser, men i stedet bliver mindre.

3. Passive indeksfonde

Aktier er en del af et aktieindeks, som er en slags lukket klub med strenge regler. C25 er Danmarks eneste aktieindeks, og det består af de 25 mest værdifulde aktieselskaber i landet.

I USA har de flere aktieindeks, for eksempel Nasdaq, hvor de mest værdifulde teknologi virksomheder er noteret, for eksempel Apple og Facebook.

At investere i en passiv indeksfond vil sige, at man køber sig ind i et helt indeks i stedet for bare at købe et par enkelte aktier. Dit afkast er den gennemsnitlige stigning af alle aktierne i indekset. De aktier, der klarer sig godt, vil trække afkastet op, mens dem, der klarer sig dårligt, vil trække det ned.

- Du følger altså hele markedet op og ned, men du tjener ikke mere end markedet. Derfor får du heller ikke de bedste afkast, men til gengæld er der ikke de store omkostninger, forklarer Morten Bang.

Passive indeksfonde er for de konfirmander, som gerne vil have et lidt højere afkast, og som har en længere tidshorisont. Men også for dem, der ikke vil bruge særligt meget energi på at sætte sig ind i, hvad de skal investere i.

4. En konfirmandkonto

For de konfirmander, som ikke vil løbe den store risiko, men som heller ikke regner med at bruge alle pengene lige med det samme, vil en konfirmandkonto bestemt være værd at overveje, fortæller Morten Bang.

- Det er faktisk en helt almindelig bankkonto bare med en højere rente i en begrænset periode. Det er naturligvis noget bankerne tilbyder for at lokke nye, unge kunder til.

Tal fra Mybanker viser, at for et bredt udsnit af de konfirmandkonti, man kan få i 2018, er renterne på mellem tre og 10,5 procent i en periode på otte måneder, hvorefter det bliver til en almindelig bankkonto med en normal rente.

Det vil sige, at hvis man indsætter 10.000 kroner på en konfirmandkonto, vil det alt efter bank give konfirmanden et afkast på mellem 201 og 705 kroner efter otte måneder.

Det skal du holde dig fra

Hvis nogen garanterer et højt afkast, er det sandsynligvis løgn, fortæller Morten Bang. Det skyldes den grundlæggende lov for al investering: At belønning og risiko følges ad.

- Det vil sige, jo højere afkast man får stillet i udsigt for sin investering, jo større er risikoen også for at det går galt, og man mister alle sine penge.

Som eksempel nævner Morten Bang, at risikoen ved investeringer i kryptovalutaer i langt de fleste tilfælde vil være mange gange højere end i en aktie hos en etableret virksomhed.

- Fordi størstedelen af verdens virksomheder har ansatte, som hver dag møder ind og producerer ting eller yder en service, virksomheden kan sælge og tjene penge på. Det gælder generelt ikke for kryptovalutaer, hvor man i stedet køber med henblik på spekulation.