EU i weekendens og dagens aviser

28.10.2023 – 30.10.2023

Dagens EU-tophistorier

Udenrigspolitik: EU vil fortsætte med at sende våben til Ukraine
Flere af weekendens og dagens aviser rapporterer om situationen i Ukraine, og hvordan støtten til landet ikke er helt så ligetil, som den før har været.

Berlingske skriver lørdag, at EU vil fortsætte den militære støtte til Ukraine, hvilket blev besluttet af EU’s stats- og regeringschefer på topmødet fredag. I en konklusion fra mødet står der blandt andet: "EU og dets medlemslande vil fortsætte med at yde militær støtte til Ukraine blandt andet gennem Den europæiske Fredsfacilitet og EU Military Assistance Mission såvel som bilateral støtte fra medlemslandene". Det europæiske ministerråd understreger vigtigheden af, at medlemslandene accelererer leverancerne af våben, herunder missiler, ammunition og luftforsvarssystemer, så det ukrainske forsvar fortsat har det nødvendige materiel.

Siden februar 2022 er flere end 6 millioner ukrainere flygtet fra deres hjemland, og mindst 4,5 millioner er havnet i Polen og Tyskland, viser FN-tal. En aftale med EU i 2016 gav ukrainere visumfri indrejse til Schengen-zonen, og i marts 2022 gav EU flygtningene status af "midlertidigt beskyttede", en aftale der er forlænget indtil marts 2025. Det skriver Jyllands-Posten søndag. Men nu sættes der spørgsmålstegn ved flygtningenes fremtid. Mange taler ikke sproget i de lande, de er ankommet til, og det giver udfordringer i forhold til at få arbejde, ligesom de lægger pres på socialvæsen, sundhedssystemet og boligmarkedet. Faktorer der er med til at påvirke stemningen i de lokale befolkninger.

Under et pressemøde i kølvandet på tre amerikanske senatorers besøg i Ukraine i sidste uge, lød det fra den republikanske toppolitiker, Lindsey Graham: "Jeg ønsker, at dette land afholder frie og retfærdige valg, selv når det er under angreb," sagde han. Ifølge konstitutionen skulle Ukraine have afviklet valg søndag og præsidentvalg til marts næste år, men ukrainsk lov forbyder valg i krigstid, hvilket da også giver mening, eftersom man ikke kan samle vælgere til valgmøder og i køer ved valgstederne, når missilerne hagler ned over et land. Det skriver Berlingske søndag. En holdning, der bakkes op af den danske valgekspert Peter Erben, der har organiseret valg i lande som Bosnien, Kosovo, Irak og Afghanistan. Formanden for Europarådets Parlamentariske Forsamling, hollænderen Tini Kox, har opfordret til at holde valg i Ukraine "så hurtigt som muligt", dog først når det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt. I USA har nogle medier kastet sig over temaet, blandt andet har den Trump-venlige og Ukraine-kritiske talkshowvært, Tucker Carlson, brugt situationen til at forklare, hvorfor USA ikke bør hjælpe Ukraine. Han har kaldt Volodymyr Zelenskyj for en "autokrat" og anklaget ham for at "aflyse næste års valg". Berlingske har spurgt Udenrigsministeriet om Danmarks holdning til afholdelse af valg i krigstid: "Det er en grundsten i ethvert demokrati, at der afholdes valg. I Ukraines tilfælde er det lige nu forbundet med mange udfordringer at afholde et valg. Dels vil det indebære store sikkerhedsmæssige og logistiske udfordringer, dels vil det være vanskeligt at sikre valgdeltagelse, så længe 20% af landets territorie er besat, tusindvis af ukrainere kæmper ved fronten, og mere end 6 millioner flygtninge er bosat i andre lande. Derfor opfordrer Danmark og EU til, at Ukraine forbereder sig bedst muligt på at afholde valg, når omstændighederne tillader det. Det indebærer, at Ukraine fortsat gennemfører nødvendige reformer og lader såvel oppositionen som frie og uafhængige medier komme til orde i den politiske debat. Det er også i tråd med, hvad det ukrainske civilsamfund anbefaler. Og når tiden kommer, vil vi naturligvis støtte den ukrainske valgproces," skriver ministeriet. Zelenskyj har indtil videre ikke kommenteret på afholdelsen af præsidentvalget næste år. Han er meget bevidst om det kommende præsidentvalg i USA og muligheden for et magtskifte. Han ønsker derfor ikke på forhånd at lukke ned for et potentielt samarbejde, hvis republikanerne kommer til at sidde på magten efter næste valg.

Ukrainerne drømmer fortsat om et frit land uden russisk indflydelse. Aleksij Volodymyrovych, der sidste år blev tortureret af russerne, håber på ukrainsk sejr og ønsker fuldstændig adskillelse fra Rusland ved at bygge en mur mellem landene. "De skal væk fra vores territorier. Vi kan ikke forhandle med terrorister, som har gjort sådanne ting mod mig og mit land," siger han ifølge Ekstra Bladet søndag. Han håber endvidere på, at Ukraine kan blive medlem af både EU og Nato. Kilder: Berlingske, lørdag, s. 17, søndag, s. 12-13; Ekstra Bladet, søndag, s. 15; Jyllands-Posten, søndag, s. 4-6

Udenrigspolitik: EU efter topmøde i Bruxelles: Humanitære pauser er nødvendige
Flere af weekendens og mandagens medier beretter om situationen i Israel og diskussionen om humanitær våbenhvile.

På EU-topmødet i Bruxelles skulle de europæiske ledere blandt andet tage stilling til Israel-Palæstina-konflikten, og her sagde Europakommissionens formand Ursula von der Leyen: "Der er ingen kontrast mellem at vise solidaritet med Israel og at hjælpe de nødlidende mennesker i Gaza". På en pressekonference fredag morgen slog både von der Leyen og formand for Det Europæiske Råd, Charles Michel, fast, at EU vil gøre alt for at sikre humanitær hjælp til de nødlidende i Gaza, og at EU støtter en tostatsløsning på konflikten og vil arbejde for afværgelse af en regional eskalation af krigen i Mellemøsten. Der har de seneste uger været intern splittelse mellem EU-landene omkring opbakningen til henholdsvis Israel og Palæstina. Iben Tybjærg Schacke-Barfoed fra Tænketanken Europa siger: "I spørgsmålet om konflikten i Mellemøsten har EU-landene været meget splittede omkring, hvordan krigen mellem Israel og Hamas skal tackles. Regeringsledere som for eksempel den tyske Olaf Scholz har været optaget af ikke at blive beskyldt for, at Israel ikke må forsvare sig selv. Og særligt ordlyden omkring, hvordan man sikrer humanitær hjælp til de nødlidende i Gaza har vakt intern splid i EU." Budskabet om en humanitær pause i Israel-Hamas-krigen virker måske ikke ligefrem som en milepæl for EU, men ifølge Ditte Brasso Sørensen fra Tænketanken Europa er det faktisk bemærkelsesværdigt, at man i EU har fået en mere afbalanceret retorik omkring Israel-Palæstina-konflikten, end det var tilfældet i de første uger efter angrebet den 7. oktober.

I fredags afholdt FN's Generalforsamling en afstemning om opfordring til øjeblikkelig humanitær våbenhvile mellem Israel og Hamas, skriver Politiken søndag. Danmark afstod fra at stemme og til det forklarer udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) i en mail: "Der er mange gode elementer i resolutionen, men det er vigtigt med de nødvendige balancer. Der manglede bl.a. en fordømmelse af Hamas' terrorangreb. Canada fremlagde et ændringsforslag på dette område, som desværre ikke kunne samle tilstrækkeligt kvalificeret flertal. Resolutionen omtalte heller ikke Israels ret til selvforsvar inden for rammerne af folkeretten, herunder den humanitære folkeret". Han tilføjede, at Danmark undlod at stemme på linje med de fleste andre EU-lande. "Det fremgår også meget klart af konklusionerne fra mødet i det Europæiske Råd fredag, hvor der bl.a. opfordres til hurtig og uhindret humanitær adgang til Gaza, inklusive humanitære korridorer og pauser", fortsætter udenrigsministeren. "Danmark har ligesom EU også skruet op for den humanitære bistand til Gaza i denne svære situation", skriver han. Resolutionen er ikke bindende, men den sender et klart politisk signal fra FN. Ifølge Ritzau sagde Riyad Mansour, den palæstinensiske FN-ambassadør, efter afstemningen til pressen, at resolutionen er en udmelding om, at "nok er nok". "Krigen er nødt til at stoppe, nedslagtningen af vores befolkning er nødt til at stoppe, og humanitær nødhjælp skal ind i Gazastriben", sagde han. Med henvisning til Hamas anklagede Israels FN-ambassadør, Gilad Erdan, efter afstemningen omvendt de lande, der stemte for resolutionen, for at forsvare 'Naziterrorister'.

Politiken søndag skriver, at Jacob Kaarsbo, som er senioranalytiker i den uafhængige tænketank Tænketanken Europa, vurderer, at Israel ikke nødvendigvis har sat tid på den ventede landoffensiv. "Jeg er overbevist om, at vi kommer til at se kampe på landjorden i Gaza By på et eller andet tidspunkt, men hvornår det bliver, er umuligt at sige, og det er heller ikke til at sige, hvilken skala landoffensiven vil få. Min formodning er, at Israel opererer med en række forskellige mulige scenarier, og at det hele tiden er en afvejning af den aktuelle situation, der afgør, hvad næste træk bliver," siger han. Kenneth Øhlenschlæger Buhl, militæranalytiker ved Institut for Strategi og Krigsstudier på Forsvarsakademiet, er enig i, at Israel ikke stopper, før det er gjort fuldstændig umuligt for Hamas at genopbygge sig. Men uanset om krigen kommer til at tage to-tre måneder eller meget længere tid, er det slet ikke for tidligt at begynde at diskutere, hvad der skal ske med Gaza bagefter. "Det er på tide, at USA, EU, FN og andre relevante aktører kommer på banen," siger han.

Lørdag blev en række af FN's nødhjælpslagre og distributionscentre i Gaza stormet og plyndret af desperate borgere. Thomas White, som er ansvarlig for FN's nødhjælpsarbejde i området, kalder det et "tegn på, at den civile orden er ved bryde sammen efter tre ugers krig og belejring". På en uge nåede lidt over 80 lastbiler at krydse grænsen fra Egypten med nødhjælp til Gaza, før leveringerne gik helt i stå lørdag. Ifølge FN er der brug for leverancer fra mindst 40 lastbiler om dagen.

Politiken søndag bringer en nyhedsanalyse af Anders Jerichow, avisens kronikredaktør. Han skriver blandt andet: "Vil Hamas stå til ansvar for sine egne? Vil Israel opgive sin besættelse? Vil de arabiske regeringer tage ansvar? Kan Biden presse parterne til at fokusere på en tostatsløsning? Krigen mellem Hamas og Israel udløser mange spørgsmål. [...] Præsident Biden skar igennem i denne uge, da han sagde, at de er nødt til at gå direkte videre til at fokusere på det, som deres konflikt efter USA's opfattelse er nødt til at ende med: To stater - ét Israel, ét Palæstina. [...] Biden fordømmer Hamas' terror og opfordrer Israel til ikke at lade vreden råde. Han afviser, at de to folk kan nøjes med at vende tilbage til 'hverdagen' før 7. oktober, hvor Hamas sendte folk ind i Israel og myrdede hundredvis af civile. Han siger, hvad den israelske højreregering meget nødigt vil høre: at israelere og palæstinensere efter krigen mellem Hamas og Israel må sætte kurs mod en tostatsløsning, altså at Israel giver plads til en palæstinensisk stat i Gaza og på Vestbredden. [...] Alle faste medlemmer af FN's Sikkerhedsråd, EU og hele den arabiske verden opfatter - ligesom israelske sikkerhedschefer - Vestbredden som besat, siden Israel i juni 1967 militært tog magten over området. Det er stadig, 56 år senere, Israels militær, der hersker i området. [...] Biden vil efterlyse hjælp fra den arabiske verden, fra FN og fra Europa til at sætte skub i bevægelsen i retning af to stater. Vil han få hjælp? Vil palæstinenserne føje ham? Vil Israel?"

Jyllands-Posten bringer lørdag en analyse af korrespondent Jesper Kongstad. Han skriver blandt andet: "En israelsk landoffensiv kan hurtigt genoplive splittelsen i EU og underminere et skrøbeligt kompromis, som torsdag blev indgået på et EU-topmøde efter en strid om ord. [...] Frustrationen kom efter et flere dage langt slagsmål og en splittelse mellem EU's regeringer om, hvilke ord der kunne anvendes i en erklæring fra topmødet i den følsomme sag, som siden krigens begyndelse har splittet landene. [...] Mens den humanitære krise hver dag forværres, var det store stridspunkt i Bruxelles, hvorvidt der skulle stå, at EU opfordrer til en "humanitær pause" i ental eller "pauser" i flertal. [...] Kompromisset landede på "humanitære korridorer og pauser" i flertal. Spaniens premierminister, Pedro Sánchez, havde presset på for en opfordring til "en våbenhvile af humanitære årsager", som også FN's generalsekretær ønsker. Men Sánchez fik til gengæld sikret, at der også står i topmødekonklusionerne, at EU støtter en snarlig fredskonference om konflikten i Mellemøsten. På et pressemøde natten til fredag sagde EU-rådsformand Charles Michel, at kompromisset er udtryk for ”et stærkt sammenhold” blandt EU-landene. Men sandheden er, at den skrøbelige enighed hurtigt kan krakelere igen, hvis Israel iværksætter en varslet landoffensiv, som har til formål at udslette Hamas i Gaza. [...] På den internationale scene har flere ugers uenighed og forvirring om Israel-kursen været et tilbageslag for EU's ambitioner om at gøre Den Europæiske Union til en stærk geopolitisk aktør. [...] Den "barske virkelighed" er ifølge Irlands premierminister, Leo Varadkar, at selv om EU-landene enes om en erklæring, er det ingen garanti for succes. "FN og EU kan godt opfordre til en våbenhvile eller en humanitær pause. Men vil de israelske styrker, Hamas og Islamisk Jihad overholde det? Det ved vi ikke. En våbenhvile eller pause er ingenting værd, medmindre alle overholder det," sagde Varadkar ved topmødet i Bruxelles."

Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær Folkekirkens Nødhjælp. Hun skriver blandt andet: "I onsdagens leder skriver Jyllands-Posten, at FN har udspillet sin rolle i Mellemøsten. [...] Samtidig kritiseres civilsamfundsorganisationer, herunder Folkekirkens Nødhjælp, for at være anti-israelske med tradition for voldsom og enøjet Israel-kritik. [...] Det er meget hård kritik af FN og Folkekirkens Nødhjælp. Og det er bekymrende. Når lederskribenten kritiserer FN for at kritisere den israelske hærs overgreb på civile, politiserer JP menneskerettighederne og folkeretten - og undergraver FN og hele opbakningen til en regelbaseret verdensorden. [...] Sagen er, at i Folkekirkens Nødhjælp vælger vi altid side. Vi vil til enhver tid stille os bag menneskerettighederne, den humanitære folkeret og mennesker i nød i Israel, Palæstina og alle andre steder, vi arbejder. [...] I Gaza - før krigen - støttede vi tomatproduktion, affaldshåndtering, etablering af solpaneler og kvinderettighedsprojekter gennem lokale civilsamfundsorganisationer. [...] Alle projekterne er finansieret af Udenrigsministeriet eller EU, og alle samarbejdspartnere er screenet for tilknytning til terror etc. Vi arbejder med andre ord ud fra den danske regerings og EU's udviklingspolitiske strategier og retningslinjer i de palæstinensiske selvstyreområder, sådan som vi gør andre steder i verden."

Berlingske søndag bringer en kronik af Rasmus Stoklund, MF for Socialdemokratiet. Han skriver blandt andet: "Når terror rammer uskyldige, og når jøder i Europa forfølges alene fordi, de er jøder, så er tiden ikke til at forholde sig til andet end det vigtigste; nemlig at ethvert uskyldigt menneskes ret til at leve ikke er et spørgsmål om religion eller politisk overbevisning. [...] Baggrunden for hadet mod jøderne skyldes dels, at mange muslimer har taget Palæstina-konflikten med til Europa og sågar indpodet den i deres børn, som er født og opvokset her. [...] Antisemitismen er i dag et vilkår i det Europa, som lovede, at et nyt Holocaust aldrig igen skulle finde sted. Som værn mod et nyt Holocaust enedes Europas lande om den Europæiske Menneskerettighedserklæring. Det rummer et tragisk paradoks, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols fortolkning af erklæringen i dag betyder, at den frem for at beskytte jøderne snarere beskytter afviste asylansøgere, islamister og terrorsympatisører mod at blive udvist til deres hjemlande."

Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Morten Messerschmidt, formand Dansk Folkeparti. Han skriver blandt andet: "Der er kun gået et par uger siden den seneste arabiske pogrom den 7. oktober. Men det er jøder og synagoger, som er under beskyttelse i Danmark - ikke dem, som truer jøderne og kræver Israels udslettelse. [...] Danmark og Israel har de samme fjender, og det er andre midler end argumenter, der bider på dem - det har Israel for længst indset. Trods alt er ingen bedre til at overvåge, opspore og udslette terrorister end Israel, og jeg har fuld tillid til, at Israel gør, hvad Israel finder rigtigt, uden hensyn til FN, EU, Amnesty International, Røde Kors, Human Rights Watch, Børnefonden, Care, Bedstemødre for et frit Palæstina og de talløse ngo'er. Jeg har fuld tillid til, at Mellemøstens eneste retsstat, Israel, vil tage de yderste hensyn til civile. Men Israel får aldrig fred, hvis ikke Hamas denne gang bliver knust totalt."
Kilder: Information, lørdag, s. 8, mandag, s. 10-11; Politiken, lørdag, s. 9, søndag, s. 14, 14, 18-19; Jyllands-Posten, lørdag, s. 19, søndag, s. 14, 39, 41; Berlingske, søndag, s. 30-31

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Det digitale indre marked: Derfor står AI-topmøde med de største profiler til at blive en fiasko
Weekendens og mandagens aviser skriver følgende om det digitale indre marked: Børsen mandag skriver, at en ekspert frygter, at det kommende AI-topmøde bliver et fiaskoforetagende. Det første globale topmøde om risiciene ved kunstig intelligens (AI) finder sted 1. og 2. november i Storbritannien. Deltagerlisten er endnu ikke officielt offentliggjort. Men ifølge flere medier vil virksomhedsledere som Open AI´s Sam Altman, Google Deepmind´s Demis Hassabis og Anthropic´s Dario Amodei deltage. Repræsentanter for Kina, USA og EU deltager også. Juraprofessor Anu Bradford, Columbia Law School er en af de ledende eksperter indenfor teknologiregulering, Hun frygter, at topmødet bliver en fiasko: ”Kina og USA er meget på vagt over for hinandens motivationer, fordi indsatsen i AI-kapløbet er så høj. Den teknologiske konkurrence imellem de to lande gør det meget svært for dem at forpligtige sig til at begrænse udviklingen, fordi de er bange for at sakke bagud i kapløbet. Mellem dem står EU, der har taget reguleringsteten," siger Anu Bradford. Kina, USA og EU har hver deres tilgang til, hvordan teknologi bør reguleres. I USA er tilgangen, ifølge Anu Bradford, markedsdrevet, men Bradford pointerer dog, at mens USA i vid udstrækning lader reguleringen af tech være den amerikanske industris eget ansvar, så er man væsentligt mere håndfaste, når det gælder om at begrænse f.eks. Kinas teknologiske udvikling. Alligevel er Kina med helt fremme i AI-kapløbet. I Kina offentliggjorde man i juli 24 retningslinjer for regulering af AI. "Den kinesiske regulering er styret af ønsket om at gøre Kina til en økonomisk og geopolitisk tech-stormagt. Kommunistpartiet bruger selv teknologien til censur og overvågning af borgerne for at sikre social stabilitet og politisk kontrol. Modsat USA er reguleringen styret af staten," forklarer Anu Bradford. Mens USA og Kina er førende indenfor den teknologiske udvikling på området, så er EU til gengæld langt fremme i skoene, når det gælder regulering af kunstig intelligens. "Den europæiske regulering af kunstig intelligens kan blive EU's billet til at være med til forme den globale udvikling af AI. Nok sker meget af udviklingen i USA og Kina, men landenes tech-virksomheder vil gerne have adgang til det europæiske marked. De er ikke interesserede i at lave AI-modeller og -systemer til hvert enkelt marked. En model til alle markeder er for udviklerne langt mere fordelagtig end en model til hvert enkelt marked," vurderer Anu Bradford. Som eksempel, forklarer Anu Bradford, at flere virksomheder har forbedret beskyttelsen af personoplysninger som følge af EU´s databeskyttelsesforordning (GDPR). Anu Bradford tror dog, at alt for mange divergerende interesser og tilgange står i vejen for, at man kan nå frem til en global traktat med bindende krav på området for kunstig intelligens.

I et interview med Børsen mandag siger Casper Klynge, vicedirektør i Dansk Erhverv, at han ikke ser et modsætningsforhold mellem erhvervslivets AI-ambitioner og ønsket om at reducere risici ved brugen af kunstig intelligens. "Jeg vil gerne slå fast, at der intet modsætningsforhold er mellem at være enormt ambitiøs omkring AI og samtidig anerkende, at der er legitime bekymringer, som vi er nødt til at adressere. Jeg vil pointere, at vi blot skal tænke os grundigt om. Vi skal overveje, hvordan vi i virksomhederne bruger AI. Det handler ikke om, hvorvidt vi skal investere i AI, for det skal vi, hvis vi skal bevare konkurrenceevnen, men vi skal også have blik for, at omkostningerne ikke overstiger produktivitetsgevinsten, som vi kan fremskaffe ved hjælp af kunstig intelligens," siger Casper Klynge, og fortsætter: "Vi skal blive en bedre AI-sparringspartner for vores 18.000 medlemsvirksomheder. Som et første skridt har vi tidligere udarbejdet to gange syv anbefalinger til ledelse og medarbejdere om, hvad man skal gøre, og hvad man ikke skal gøre ved brug af generativ AI. Vi vil gerne fortælle, hvad virksomhederne skal uploade, og hvad man for alt i verden skal holde fingrene fra. Vi vil desuden opfordre medlemmerne til at overveje, hvordan de beskytter sensitive data." Casper Klynger efterlyser, at regeringen og EU bliver mere aktive medspillere, når det gælder kunstig intelligens. Men samtidig understreger han, at nationale retningslinjer og regler ikke vil virke indenfor et område, der primært opererer i en global kontekst. "Der er behov for en regulering, og det bakker vi helt op om. Men det er afgørende for Europa, at reguleringen ikke gør det sværere og i sidste ende skader europæisk erhvervsliv. Det må ikke ske," siger Casper Klynge.

I en leder i Berlingske lørdag skriver avisens erhvervsredaktør, Thomas Bernt, blandt andet: "Forleden lagde 40 amerikanske stater sag an mod Facebook og Instagram, fordi de ifølge anklagen har ”designet psykologisk manipulerende produktegenskaber, som tilskynder unge brugere til tvangsmæssig og langvarig brug”. [...] Det er også kun få dage siden, at EU-Kommissionen formelt kontaktede Meta og Tik-Tok for at få svar på, hvad platformene har gjort for at forhindre spredningen af ulovligt indhold og misinformation om krigen i Gaza på platformene. Den danske EU-kommissær og næstformand i EU-Kommissionen Margrethe Vestager fik næsten præcis for et år siden gennemført The Digital Services Act, som forpligter it-giganterne til at tage større ansvar for deres indhold. Alphabet (altså Google), Amazon, Apple, ByteDance (altså TikTok), Meta (altså Facebook) og Microsoft har ovenikøbet i kraft af deres enorme størrelse og magt fået en særstatus i EU som den digitale økonomis dørmænd, ”Gatekeepers”. I den rolle ligger konkret et forbud mod at stille sig selv bedre i algoritmerne end andre virksomheder og et forbud mod at forhindre forbrugerne i at linke til andre virksomheder uden for deres egen platform. [...] Det, vi ser ske på Facebook, LinkedIn og Google, er, at den demokratiske samtale aktivt svækkes og udhules gennem deres beslutninger. Ja, man kan også tage X, tidligere kendt som Twitter, med. JP/Politikens topchef, Stig Ørskov, har på LinkedIn delt tallene for, hvad der sker på sociale medier lige nu. Det er en rystende modsætning mellem, hvad f.eks. Google siger, og hvad de gør. Google har oprettet en selvstændig enhed, Jigsaw, som er sat i verden for ”at konfrontere truslerne mod det åbne samfund med skalerbare løsninger”. Det lyder i lyset af udviklingen mest som en reklame. Tendensen går i retning af den nemme og operationelle løsning, hvor alt nyhedsindhold undertrykkes, fordi det synes at være den letteste og billigste måde at bekæmpe misinformation og falske nyheder. Opslag om jobskifte, fødselsdage eller kattebilleder er langt mere ufarlige end en leder i en af de store aviser. Den enkle konklusion er, at internetgiganterne, som ganske sikkert engang drømte om at være en konstruktiv kraft i de åbne demokratiske samfund, selv har opgivet det projekt. Nu er de bare almindelige virksomheder uden en demokratisk, publicistisk eller journalistisk vision for deres indhold."
Kilder: Børsen, mandag, s. 4-5, 10; Berlingske, lørdag, s. 24

Klima: Rådet for Grøn Omstilling: Selv en beskeden CO2-afgift vil løse problemet med udtagning af lavbundsjorde
I et debatindlæg på Altinget fredag skriver Erik Tang og Trine Langhede, hhv. seniorkonsulent og rådgiver for bioressourcer og fødevarer, Rådet for Grøn Omstilling, blandt andet: Klimarådet lavede i 2020 en række beregninger af økonomien i vådlægning af lavbundsjorder. Beregningerne viser, at det vil være økonomisk fordelagtigt at tage lavbundsjorde ud ved en afgift på blot 216 kroner per ton CO2-ækvivalent for jorder med de højeste udledninger dyrket med højværdiafgrøder, det vil sige de jorde, der giver gode udbytter. Dyrkning af øvrige lavbundsjorder med lavere udledninger og ringere udbytter er urentable ved afgiftsniveauer på helt ned mod 32 kroner per ton CO2-ækvivalent. Disse tal forudsætter, at arealtilskuddet fra EU kan bevares, og et såkaldt plejekrav ophæves, hvilket synes muligt med den seneste reform af EU's landbrugsstøtte. Som det ser ud nu, vil en CO2-afgift på landbruget heldigvis komme til at ligge et godt stykke over disse afgiftsniveauer, idet det er essentielt for at gøre andre nødvendige virkemidler rentable. Den Grønne Skattereform lægger en samlet økonomisk belastning på kvoteomfattede sektorer på 850-1.125 kroner per ton CO2-ækvivalent. En række udledninger, der ikke er omfattet af EU's kvotesystem, slipper med en afgift på 750 kroner per ton CO2-ækvivalent, men landbruget er i første omgang undtaget. En afgift på 750 kroner per ton CO2-ækvivalent ligger klart over niveauerne for rentabel drift i Klimarådets beregninger. En sådan afgift vil gøre det urentabelt at fortsætte dyrkningen af de klimatunge lavbundsjorder, hvilket vil føre til hurtig og omfattende udtagning. [...] Rådet for Grøn Omstillings anbefaling er derfor klar: Indfør samme CO2-afgift på landbruget svarende til resten af dansk erhvervsliv. Danske landmænd er dygtige til økonomi - og til at handle på en negativ bundlinje. Derfor vil en sådan afgift i de fleste tilfælde sikre en hurtig udtagning af langt de fleste problemjorde. Viser det sig herefter, at udtagningen fortsat går for langsomt, og at det blokeres af nogle få jordejere, kan man overveje at indføre ekspropriation. Ekspertgruppen for udtagning af lavbundsjorde har dog peget på andre økonomiske benspænd for udtagningen: Ejere af lavbundsjorde frygter at gå glip af en eventuel kompensation for den ventede afgift på landbruget, hvis de siger ja til udtagning allerede nu. Andre frygter forringelser af deres skatteforhold. Rådet for Grøn Omstilling mener ikke, at udtagning bør forringe nogens skatteforhold. Derudover er vi generelt kritiske overfor, at landbruget hidtil er blevet betalt for at nedbringe deres forurening. Husholdninger, transport og industri har længe skullet betale for deres udledninger."

I et debatindlæg i Politiken skriver Ditte Giese, journalist på avisen, blandt andet: "Der er noget ved det her land og vores magtfordeling, som jeg simpelthen ikke forstår. Det lader til, at det allermest magtfulde erhverv, vi har hertillands, er landmandserhvervet. Ingen brancher er så politisk støttet i hoved og røv som landbruget, der som en forkælet tumling aldrig har lært at gå selv, men i stedet er curlet ind i EU-midler, manglende afgifter og økonomiske hjælpepakker. Indtil videre må vi se langt efter en klimabeskatning af landbrugets massive CO2-udledning, og politikerne danser konfliktsky leflende rundt om denne erhvervsgruppe, som langsomt og uden modspil ødelægger vores jord og vand. [...] En død havbund er svær at bortforklare. Det lykkes alligevel for havets minister Magnus Heunicke (S) og resten af regeringen, der hellere vil igangsætte årelange undersøgelser og opfordre til frivillige aftaler med landbruget end svinge hammeren over en branche, der er for dårlig til sit arbejde."
Kilder: Altinget, fredag; Politiken, lørdag, s. 5

Finansielle anliggender: Renter i ro
Torsdag i sidste uge meddelte Christine Lagarde, chef for Den Europæiske Central Bank (ECB), at man i denne ombæring har besluttet ikke at hæve renten yderligere. Det skriver Børsen lørdag. Ved alle ti foregående rentemøder har man fra ECB´s side ellers hævet renten. Christine Lagarde kaldte det i forbindelse med udmeldingen "totalt præmaturt" at tale om eventuelle rentesænkelser.

I en analyse i Berlingske skriver Ulrik Bie, avisens økonomiske redaktør, blandt andet: "Ved begyndelsen af inflationsudbruddet var der mange, der efter et årti uden inflation havde svært ved at forestille sig, at inflationen skulle blive et problem. Så skulle både inflation og renter hurtigt falde tilbage igen. Men helt centralt er det også, at det økonomiske parnas havde overbevist sig selv og hinanden om, at nul- og minusrenter var en naturlig del af det finansielle system. At det historisk lave renteniveau ikke var kommet, fordi centralbankerne havde tvunget renterne ned gennem rentepolitik og store opkøb af obligationer, men at det især skyldes demografiske ændringer - flere ældre. Pudsigt nok viste analyser fra både ECB og den amerikanske centralbank allerede før coronatiden, at køb af obligationer havde haft en ganske markant nedadrettet effekt på obligationsrenterne. I euroområdet - og dermed også i Danmark - på næsten et procentpoint. Nationalbanken hoppede med på den internationale tendens i en analyse fra december 2018. Her fandt man, at renten skulle helt ned under minus to for at stimulere væksten herhjemme, hvis inflationen var på nul procent - som den var dengang.
[...] I forårsrapporten fra maj vurderede vismændene, at Den Europæiske Centralbanks (ECB) rente i 2030 vil ligge på 0,5 procent. Prognosen for 2030 er alene udtryk for en ”normal” situation vurderet ud fra strukturerne. Altså er en rente på 0,5 procent ”normal”, og dermed er det også normalt med en negativ realrente, da vismændene er nødt til at anvende ECB´s mål om en inflation på omkring to procent i normalsituationen. Men her i efteråret er der sket noget interessant. Vismændene vurderer nu, at ECB´s rente i 2030 vil være på to procent. Absolut intet har ændret sig siden foråret, andet end at vismændene ser anderledes på, hvad der er ”normalt”. [...] ”Mit bedste bud er, at renterne skal ligge noget højere end i årene op til pandemien. Den normale tiårige rente skal nok være omkring tre til fire procent,” sagde Niels Thygesen, professor og formand for EU-Kommissionens finanspolitiske vagthund til Berlingske i lørdags. Om den tyske statsrente. Niels Thygesen siger altså, at den aktuelle rente faktisk ikke er høj, men kun lige akkurat ved at bevæge sig ind i den ”normale” korridor. Alt dette har naturligvis stor betydning for renterne herhjemme. Låntagere skal ikke basere deres økonomi på, at renterne hurtigt falder igen."

I et debatindlæg i Jyllands-Posten lørdag og mandag, skriver Lars Nielsen, journalist på avisen, blandt andet: "Boligejere med lån for 285 mia. kr. tvinges til næste år at skære forbruget ned, tære på opsparingen eller låne. En rentestigning på 4 procentpoint fra den 1. januar vil suge overskuddet ud af det månedlige budget. I dag betaler de 0 pct. eller derunder. Værst ser det ud for F3lånere med afdragsfrihed. Med et lån på 3 mio. kr. skal de betale 8.400 kr. om måneden - efter skat. De seneste tre år har de betalt knap 1.700 kr. om måneden. [...] Situationen tages alvorligt i både banker og realkreditinstitutter, hvor nye pærer allerede er sat i advarselslamperne. Tidligere belastede udgifterne til boliglån mindre end bilforsikringen, en ny fladskærm eller regelmæssige besøg på McDonald's med stor menu. Belastningen bliver så stor nu, at mange familier er nødt til at skrue ned for forbruget, medmindre den har en opsparing og vel at mærke er indstillet på at bruge af den. [...] Er der slet ingen trøst eller lindring at hente? Ikke her og nu. Godt nok undlod den Europæiske Centralbank, ECB, torsdag at hæve sin styringsrente på 4 pct. Ved de seneste 10 rentemøder er renten blevet hævet. Det er heller ikke godt nyt. Beslutningen var ventet på finansmarkederne, og renterne rokkede sig derfor ikke. [...] Jo længere der går, før renterne falder, desto ringere en forretning er det. Det er værd at huske på, at ingen forventer, at renterne falder til de hysterisk lave niveauer omkring 0 igen - måske tværtimod. En ren renteregning af den størrelse kommer til at gøre ondt. Forhåbentlig kan de seneste lønstigninger til en vis grad kompensere for det. Men større og uforudsete udgifter som f.eks. højere energipriser kan vælte læsset."
Kilder: Børsen, lørdag, s. 2-3; Jyllands-Posten, lørdag, s. 20, mandag, s. 15; Berlingske, lørdag, s. 10-11

Andre EU-historier

Konkurrence: Australsk lammekød får ikke mere plads på hylderne i EU
En mulig frihandelsaftale mellem Australien og EU bliver ikke til noget. Det skriver mandagens webudgaver af Børsen, B.T. og Jyllands-Posten. Ifølge Australiens landbrugsminister, Murray Watt, skyldes det, at EU´s forhandlere ikke har villet give sig i forhandlingerne. Ifølge Murray Watt kan der gå flere år, før forhandlingerne genoptages. Inden de seneste ben af forhandlingerne havde en talsmand for EU-Kommissionen ellers udtalt, at man var optimistisk i forhold til at indgå en aftale med Australien. Ifølge EU var det Australiens krav i forhold til landbruget, som stod i vejen for en aftale. "EU-Kommissionen er klar til at fortsætte forhandlingerne," siger kommissionen i en udtalelse. Mens australske landmænd gerne vil have adgang til at sælge deres produkter på det europæiske marked, så er EU meget interesserede i at få adgang til Australiens beholdninger af kritiske mineraler, som EU ellers henter i Rusland og Kina.
Kilder: Børsen, mandag; Kristeligt Dagblad; B.T.

Interne anliggender: Legendarisk landsfader er stadig synlig overalt i Tyrkiet
Jyllands-Posten søndag skriver om weekendens fejring af 100-året for dannelsen af Tyrkiet. Recep Erdogan er nuværende leder af Tyrkiet, og nogle af hans mærkesager er at få Tyrkiet optaget i EU. Men forholdet mellem EU og Tyrkiet kan ofte bedst betegnes som et stormfuldt forhold. Optagelsen i EU gøres også sværere af ting, som at Tyrkiet har været udsat for fire militærkup siden anden verdenskrig. Om Tyrkiets nuværende situation siger Yusuf Cakin, tyrkisk historiker "Landet står over for betydelige økonomiske udfordringer. Derudover er landet i de seneste år som følge af en massiv tilstrømning af millioner af flygtninge inden for en kort tidsramme blevet voldsomt påvirket. Dette har, hvad angår samhørighed i samfundet, udløst bekymring blandt visse dele af befolkningen."
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 12-14

Retlige anliggender: En narkokrig er brudt ud, og kokainen vælter ind i Europa
I et perspektiv i Børsen mandag skriver Louise With, Europakorrespondent, blandt andet: "En narkokrig eskalerer lige nu omkring store havne i Holland og Belgien. Flere gange i år er der gjort rekordfangster af kokain, bl.a. på et Mærsk-skib. I Belgien finder tolderne nu så mange stoffer, at de har problemer med at nå at destruere dem. [...] Europa er ramt af en bølge af narkokriminalitet, som kun synes at eskalere måned for måned. Den spreder sig i samfundet i form af skyderier og eksplosioner, korruption, hvidvask og trusler. Og selvom mange danskere nok mest forbinder ordet narkokrig med film og tv-serier fra Latinamerika, så kan krigen snart sprede sig fra de største containerhavne i Holland, Belgien og Spanien til flere lande. [...] Hvert år sætter Belgien rekord i beslaglæggelser. Sidste år blev der fundet 109,9 ton kokain i Antwerpen alene, og toldchefen forventer en ny rekord i 2023. I disciplinen kokainfangst har Europa overhalet USA for flere år siden. [...] Den eskalerende narkokrig fik i sommer chefen for Europol til at gå ud med en opsigtsvækkende melding. I et interview med EU-mediet Politico sagde hun, at de narkokriminelle truer retsstaten i de europæiske demokratier og “infiltrerer” samfundet. “Vi står i en svær situation, og vi er bagud,” lød det fra Europol-chefen Catherine De Bolle, som også vurderede, at Europa har overhalet USA som smuglernes primære marked, og at endnu mere kokain kan ventes at flyde ind på kontinentet de kommende år. [...] Den belgiske toldchef Kristian Vanderwaeren mener, at både Holland og Belgien har været for længe om at reagere - at de “som samfund har været naive og har givet et uhyre lov til at udvikle sig og blive stærkere. [...] “Vi kan komme til at se, at hvis vi presser for hårdt på, f.eks. i Antwerpen og Rotterdam, så rykker det bare andre steder hen. Vi kan måske smide problemet ud af vores havne eller i hvert fald reducere det - men det giver jo ingen mening, hvis det så rykker til Tyskland eller Danmark.” Derfor er der brug for et europæisk samarbejde, mener han - hvad EU-formanden Ursula von der Leyen også har varslet forslag om. [...] Det er Belgiens tur til at have EU-formandskabet efter nytår, og regeringen har varslet, at man bl.a. vil bruge formandskabet til at sætte fokus på kampen mod narkokriminalitet og også på udlevering af formodede bagmænd fra lande som Emiraterne, Marokko og Tyrkiet."
Kilde: Børsen, mandag, s. 12-13

Finansielle anliggender: Endnu en gang sammenlignes overskuddet på de offentlige finanser i EU, og endnu en gang ligger Danmark bedst
I Børsen mandag citeres Sofie Holme Andersen, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, for på X at sige følgende om overskuddet på de offentlige finanser i Danmark: "Endnu en gang sammenlignes overskuddet på de offentlige finanser i EU, og endnu en gang ligger Danmark bedst. De offentlige finanser er kernesunde, hvilket betyder mere handlefrihed i dansk økonomi, i årene der kommer."
Kilde: Børsen, mandag, s. 26

Udenrigspolitik: Rusland truer Færøerne med importforbud af færøsk fisk
Rusland truer med at indføre et forbud mod import af færøske fisk. Det skriver Politiken mandag. Den russiske udmelding kommer, umiddelbart inden Færøerne skal forhandle en forlængelse af en fiskeriaftale med Rusland på plads. Aftalen har givet russiske skibe tilladelse til at fiske i et havområde mellem Shetlandsøerne og Færøerne, mod at færøske trawlere kan fiske torsk og rejer i Barentshavet. Aftalen strider ikke mod EU´s sanktionsregler overfor Rusland, men flere lande, inklusive Storbritannien kritiserer aftalen. Også på Færøerne er man splittet over, hvorvidt aftalen skal forlænges. Det Færøske erhvervsministerium kalder den russiske reaktion for forventet: "Siden Færøerne i 2022 valgte at følge EU's og andre ligesindede vestlige landes sanktionspolitik over for Rusland, har man været indstillet på, at sanktionerne kunne medføre modreaktioner fra russisk side. Derfor kommer initiativet ikke som en overraskelse," skriver ministeriet i en mail til Politiken.
Kilde: Politiken, mandag, s. 2

Udenrigspolitik: Danske løsninger kan løfte Ukraine landbrug
I et debatindlæg i Jyllands-Posten mandag skriver Jacob Jensen (V), fødevareminister, og Merete Juhl, Adm. direktør i Landbrug & Fødevarer, blandt andet: "Rusland har - ud over ukrainernes frihed - også taget landets fødevarer som gidsler i en meningsløs krig, som giver store problemer for den ukrainske eksport samt stigende priser globalt set. Danmark står tæt sammen med Ukraine i den krise, og derfor tog vi som fødevareminister og dansk erhvervsdelegation til Ukraine for at tilbyde vores hjælp og støtte. Både fra politisk og erhvervsmæssigt hold. [...] Besøget har også åbnet vores øjne for, hvilke udfordringer ukrainske fødevareproducenter og landbrugsvirksomheder står over for lige nu. Ruslands gidseltagning af de ukrainske fødevarer forsøger vi nu fra dansk side at løse med et af de stærkeste våben, vi har i arsenalet: samarbejde. Mellem departementer, styrelser og virksomheder. [...] Fra politisk hold indgik vi en samarbejdsaftale med den ukrainske landbrugsminister og et myndighedssamarbejde mellem vores styrelser. Samarbejdet vil over en årrække bidrage til at udvikle den ukrainske landbrugs- og fødevareproduktion. Dermed kan vi hjælpe Ukraine til at leve op til EU's krav og standarder og styrke økonomien gennem bedre muligheder for eksport. Og sådan kan Danmark hjælpe til at gøre Ukraines vej til EU-medlemskab lidt kortere. Besøget har også været en anledning til at bringe Ukraine tættere på landbrugssektoren i EU. Fra dansk side kan vi blandt andet hjælpe med, at Ukraine i højere grad bliver i stand til at leve op til EU's høje krav til bl.a. kvalitet, fødevaresikkerhed og medicinforbrug og dermed lette Ukraines adgang til eksport til både EU og det globale marked."
Kilder: Jyllands-Posten, mandag, s. 32

Klima: Dan Jørgensen: I dag begynder slutspurten mod COP28. Her er Danmarks prioriteter
I en kronik på Altinget fredag skriver Dan Jørgensen (S), minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, blandt andet: "I denne uge mødes ministre fra hele verden til de sidste forberedende drøftelser op til COP28 for at gøde jorden for de senere forhandlinger. Den såkaldte præ-COP i Abu Dhabi. Og der er meget på spil i år. [...]For Danmark og EU er der en række punkter, som vi kæmper for og håber på kan blive vedtaget på COP28. I givet fald vil det være store grønne fremskridt. Det første handler om at udfase fossile brændsler. Fossile brændsler er den vigtigste årsag til den globale opvarmning, og alligevel har vi endnu ikke for alvor formået at tage endeligt favntag med dem i COP-forhandlingerne. Det er i virkeligheden meget simpelt: Hvis vi vil bevare muligheden for at holde os under 1,5 graders temperaturstigning, skal vi udfase sort energi hurtigst muligt. Der er ingen vej udenom. [...] Vores anden prioritet handler om, hvad der skal komme i stedet for de fossile brændsler, nemlig vedvarende energi. Vi er nødt til langt hurtigere at omstille vores energisektorer til vedvarende energi. Danmark og EU vil kæmpe for at sætte et globalt 2030-mål om at tredoble mængden af vedvarende energi til 11.000 GW globalt. Vi står klar til at hjælpe udviklingslandene med at blive en del af denne transition. Samtidig skal vi også blive meget mere energieffektive på globalt plan. Den bedste energi er nemlig altid den, vi ikke bruger. Derfor kommer vi til at kæmpe for et globalt mål for en fordobling af de årlige forbedringer i energieffektiviteten frem mod 2030. [...] Danmark og EU skal være udviklingslandenes stærkeste allierede. En af de store uretfærdigheder ved klimaforandringerne er, at det er de lande, der har bidraget mindst til dem, der ofte ender med at lide mest under dem. På COP27 blev det besluttet, at der skulle skabes nye finansieringsinstrumenter og en fond til de såkaldte tab og skader til disse lande. På COP28 er det tid til, at vi leverer på de løfter. Det er et område, Danmark har været aktivt engageret i siden COP27. [...]
Kilde: Altinget, fredag

Klima: Med bureaukrati mod verdens undergang
Information skriver i en leder lørdag blandt andet: "Når samtlige partier og regeringen selv er mere end ivrige efter at få udbygget vindkraften til havs, og når projekter står i kø for at komme i gang, hvorfor i alverden går tingene så i stå? Alt mens de to statslige megaprojekter, Energiø Nordsøen og Energiø Bornholm, ligger underdrejet, fordi de oprindelige projektpriser ikke holder, har en snes havmølleparker med lukningen af åben dør-ordningen fået afslag, herunder det folkeejede projekt Bornholms Havvind. Hvorfor dog? [...] Når det gælder åben dør-ordningen, blev den sat i bero af Energistyrelsen den 6. februar på en mistanke om kollision med EU's statsstøtteregler. Det fremgår imidlertid af blandt andet en aktindsigt hos Klimaministeriet, at man allerede et halvt år tidligere var på udkig efter begrundelser for at lukke ordningen. Den pludselige efterspørgsel på gratis havarealer via et hastigt stigende antal projektansøgninger - i sig selv godt for den grønne omstilling - betød nemlig, at arealerne fik en potentiel økonomisk værdi, som staten ikke ønskede at forære de kommercielle selskaber. [...] I bestræbelsen på at finde argumenter for at lukke den kendte åben dørordning tog man i november skridt til ”at få Kammeradvokaten til at vurdere havplanshjemlen og muligheden for eventuelt at kunne afvise åben dør-ansøgninger af den vej”, som det hedder i en mail fra Erhvervsministeriet til Klimaministeriet. [...] Svagheden ved argumentet er, at erhvervsministeren let kan udstede et havplantillæg, der ændrer et områdes status og for eksempel åbner det for vindmøller. Derfor begynde man i efteråret 2022 at undersøge, om åben dør-ordningen kunne siges at være i strid med EU's statsstøtteregler. Med bistand fra Kammeradvokaten konkluderede Energistyrelsen i november, at den eksisterende ordning med gratis tildeling af havarealer ikke indebar ulovlig statsstøtte. [...] På tværs af ministerierne arbejdede man samtidig på en mulig betalingsmodel under en justeret åben dørordning for - meget prisværdigt - at sikre statskassen andel i indtjeningen. Her mente Energistyrelsen igen, at en ordning med en lejebetaling for arealerne ”umiddelbart ikke vil indebære statsstøtte” og altså ikke være i strid med EU-reglerne. Den konklusion anfægtede Erhvervsministeriet, og i et hektisk tværministerielt forløb nåede man frem til, at der faktisk forelå en juridisk risiko. Med den begrundelse suspenderede Energistyrelsen i februar ordningen. Sagens kerne i forhold til den grønne omstilling og Danmarks klimamål er, at det tværministerielle embedsapparat nu har brugt et år på at få lukket den kendte åben dør-ordning og gransket, hvordan en eventuel revideret ordning med en form for selskabsbetaling kunne se ud.
Kilde: Information, lørdag, s. 24

Udenrigspolitik: Ukraine-krigen vil definere Europas fremtid
Politiken bringer søndag et interview med forfatter, historiker og Oxford-professor, Timothy Garton Ash. Han er fan af EU, men siger, at den lange fredsperiode, Europa har været i siden Anden Verdenskrig er afsluttet, og at vi med Ruslands invasion af Ukraine er trådt ind i en ny æra. Adspurgt til, om EU har sovet i timen, svarer han: "Uden tvivl. Vi lod os forføre af vores succes - et af temaerne i min bog er netop den hybris, som Vesten og Europa endte i. Vi tænkte, at det hele kørte, der var penge, der var fremgang, der var et indre marked, fri bevægelighed. EU havde klaret en østudvidelse, fået indført euroen, og Vesten havde vundet den kolde krig. Så blev vi overmodige. Vi gjorde ikke rigtig noget, da Rusland invaderede Georgien i 2008, og undlod også at reagere for alvor i 2014, da Rusland tog Krim. Det var det afgørende punkt, hvor Vesten burde have reageret.

Berlingske lørdag bringer et interview med den britiske Oxford-professor og historiker Timothy Garton Ash. Han er mønstereksemplet på en liberal supereuropæer, der står fast på værdien af individuelle rettigheder, internationalt samarbejde og handel mellem nationerne som en bro til fredelig sameksistens. Han peger på, at verden ser væsentlig anderledes ud, end den gjorde for 50 år siden, hvor der blot var små minoritetsgrupper fra andre lande. Noget han især ser to udfordringer ved. "Den ene er integrationsudfordringen, hvor visse lande faktisk klarer sig ganske udmærket. Ironisk nok er Storbritannien et af de lande, der klarer sig relativt godt. Andre klarer sig ret dårligt som for eksempel Frankrig," siger han. "Når det gælder integrationen af muslimer i Europa, er det efter min mening muligt at argumentere for, at det ikke fungerer i teorien. Men det kan fungere i praksis gennem national integration." Han erkender dog, at der ikke er mange bud på gode løsninger på Europas integrationsudfordringer. "Men hvis jeg må vende tilbage til mit eget land et øjeblik, som tog den katastrofalt dumme beslutning at forlade EU, så har vi en hindu som premierminister, en sort udenrigsminister og en muslimsk borgmester i London. Og det fungerer fint. De abonnerer alle på det, man kunne betegne som britiske kerneværdier," siger Ash.
Kilder: Politiken, søndag, s. 3; Berlingske, lørdag, s. 8-9

Retlige anliggender: Overnormal politik
Information bringer lørdag en kronik af Ditte Maria Brasso Sørensen og Rasmus Egmont Foss, henholdsvis chefanalytiker og analytiker hos Tænketanken Europa. De skriver blandt andet: "Sidste år indførte EU for første gang en skat, uden at medlemslandene kunne nedlægge veto mod beslutningen. En oliegigant er gået til domstolen med en protest over metoden, der rejser principielle spørgsmål om EU's øgede brug af kriselovgivning. [...] Kriseskatten - eller det "midlertidige solidaritetsbidrag", som det officielt hedder - kom på højdepunktet af Europas energikrise, hvor prisen på naturgas var tyve gange højere end normalt, og midt i en rasende krig i Ukraine. På tværs af Europa frygtede politikere at måtte rationere adgangen til energi og række dybt ned i statskasserne for at støtte borgere og erhvervsliv. Og imens tjente udvalgte energiselskaber på de uhørt høje priser. [...] Det er egentlig et grundprincip i det europæiske samarbejde, at EU kun kan lovgive om skat, hvis der er enstemmighed blandt EU-landene. Men med artikel 122 i hånden kan man træffe afgørelser ved kvalificeret flertal i Rådet og uden at involvere Europa-Parlamentet. [...] Traditionelt er det kun, når kriserne har været værst, at EU-landene har tyet til artikel 122: I de ti år, der ledte op til pandemien, blev kriseparagraffen kun brugt fire gange i helt ekstraordinære situationer, for eksempel til at indføre Den Finansielle Stabilitetsmekanisme under finanskrisen og senere til krisestøtte under flygtningekrisen. [...] Mange demokratier har en nødretsbestemmelse, der gør det muligt at agere hurtigere end normalt i krisesituationer. Men EU er skabt uden et egentligt nødretskapitel i traktaterne. [...] Den stigende brug af bestemmelsen er blevet mødt med skrap kritik. Når den anvendes til at indføre initiativer som Genopretningsfonden med varige konsekvenser for investeringer i den grønne og digitale omstilling, underminerer det ifølge kritikerne EU's demokrati, hvor Rådet og Parlamentet lovgiver i fællesskab, og gør EU's lovgivning mindre transparent. [...] Den stigende brug af EU's krisebestemmelser understreger nødvendigheden i, at landene får taget debatten om, hvordan man skal indrette samarbejdet fremover, og hvornår kriseundtagelser egentlig bør tages i brug. [...] I takt med, at industripolitik trænger ind i stadig flere økonomiske områder, må det forventes, at diskussionen af, hvad prisen er for offentlig støtte, bliver mere central. Det er den pris, der forhandles om i disse år, og som beskatningen af de overnormale profitter antyder, kan det få grundlæggende betydning for EU's fremtidige opbygning."
Kilde: Information, lørdag, s. 22-23

Interne anliggender: EU varmer op til kæmpeslagsmål ved årets udgang
Politiken bringer lørdag en nyhedsanalyse af EU-korrespondent Karin Axelsson. Hun skriver blandt andet: "I løbet af Ukrainekrigen har EU udvist usædvanligt sammenhold. Men frem mod jul vil enigheden blive testet af ny krig og penge. Fredag kunne EU-ledere drage fra topmøde i Bruxelles med et lettelsens suk. Det lykkedes - så nogenlunde - at demonstrere en fælles linje i Israel-Hamas-konflikten, sikre fornyet opbakning til Ukraine og undgå et par af de velkendte opslidende skænderier om migration og EU-budget i fuld offentlighed. Men alle ved, at det er en stakket frist. [...] Selv om lederne gentog igen og igen, at Ukrainekrigen ikke må ryge i baggrunden, gjorde den netop det. Dog blev der givet tilsagn om mere støtte, flere penge og nye sanktioner mod Rusland. Men Ungarn og Slovakiet bragte mislyde ved at så tvivl om deres fortsatte støtte til Ukraine.  Ungarns leder, Viktor Orban, kræver, at EU genbesøger hele Ukrainestøtten, og Slovakiets nyvalgte statsminister, Robert Fico, har lovet sit parlament, at Slovakiet ikke vil støtte med mere militær. Fredag bakkede begge op om den fælles EU-tekst med støtte til Ukraine, men i Bruxelles går spekulationerne på, om de to er ved at søge fælles anti-Ukrainefront på det yderste højre forud for EU-Parlamentsvalget næste år, eller om de lægger op til ballade allerede på topmødet i december, hvor EU-landene skal tage stilling til, om der skal åbnes optagelsesforhandlinger med Ukraine og Moldova. [...] I forvejen grues der for decembertopmødet. For her skal landene også finde en løsning på, hvordan der kommer flere penge i EU-kassen. [...] EU-Kommissionen har bedt om 100 milliarder euro mere til uforudsete udgifter. [...] Resten af pengene - til blandt andet højere renteudgifter, migration og grænsekontrol og investering i bedre konkurrenceevne er der stor uenighed om. Flere lande inklusive Danmark og Sverige har lagt forslag frem til, hvordan pengene bør kunne findes i de eksisterende kasser, men det har EU-Kommissionen og lande i Sydeuropa indtil videre afvist. Slagsmål om EU-budgettet er altid uforsonlige og opslidende."
Kilde: Politiken, lørdag, s. 5

Interne anliggender: EU-kredsens nyeste Putin-ven gør sin europæiske entré. Mette Frederiksen er ikke imponeret
Slovakiets nyvalgte premierminister, Robert Fico, skabte allerede inden sit første EU-topmøde opmærksomhed med sine udtalelser til det slovakiske parlament: "Jeg støtter nul militær hjælp til Ukraine. EU burde skifte fra at være våbenleverandør til at være fredsmægler," sagde han til forsamlingen. Det skriver Altinget fredag. Desuden meldte han torsdag ud, at han ikke kommer til at støtte fremtidige sanktionspakker over for Rusland, hvis de gør ondt på slovakisk økonomi.

Information skriver i sin leder i dag blandt andet: "De fleste europæiske regeringschefer lod til at tabe kæben i chok, da Ungarns premierminister, Viktor Orbán, under et besøg i Kina i sidste uge gav et varmt håndtryk til Europas fremmeste fjende, Ruslands leder og den anklagede krigsforbryder, Vladimir Putin. Men Kremls ven i EU har nu fået sig en allieret, som han kan underløbe europæisk sammenhold med, nemlig Slovakiets nye premierminister, Robert Fico, der gik til valg på ikke at ville støtte Ukraines modstandskamp mod den russiske angrebskrig med "en eneste kugle". [...] Og samtidig sagde Orbán, at han var ”stolt” over sit møde med Putin, som han forsøgte at fremstille som led i et forsøg på at skabe "en chance for fred" - selv om mødet mest lignede et opportunistisk forsøg på at sikre ungarsk adgang til russisk energi. [...] Orbán og Fico repræsenterer langtfra Europas mest indflydelsesrige lande, men en alliance mellem de to kan pumpe gift ind i EU-systemet, og kan erodere den fælles europæiske front og skabe usikkerhed om, hvorvidt Europas støtte til Ukraine er langtidsholdbar. [...] EU's økonomiske og militære støtte har været afgørende for Ukraines forsvar mod den russiske aggression, men et parløb mellem Orbán og Fico har nu potentialet til at blokere for eller udvande EU-sanktioner mod Rusland og forsinke den økonomiske støtte og de våbenleverancer til Ukraine, som kræver enstemmighed blandt medlemslandene. De kan derfor udvikle sig til en alvorlig trussel mod Ukraine - og dermed i sidste ende mod Europas sikkerhed."
Kilder: Altinget, fredag; Information, mandag, s. 2

Interne anliggender: Støjbergs EU-spids vil ikke lade gammelt fjendskab stå i vejen for et valgforbund med DF
Kristoffer Storm, der er spidskandidat til Europa-Parlamentet for Danmarksdemokraterne, ærgrer sig over, at Konservative og Liberal Alliance har slået sig sammen i et valgforbund for at undgå stemmespild i forbindelse med det kommende europaparlamentsvalg, da det forventes, at der vil komme til at blive kamp om stemmerne på den politiske højrefløj, skriver Altinget fredag. Han har personligt intet problem med at samarbejde om emner, der er fælles for Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti, og han håber, at DF og Danmarksdemokraterne også kan indgå i valgforbund.
Kilde: Altinget, fredag